Søren Hauge er underviser i JivaU, og er uddannet magister i idéhistorie og filosofi fra Aarhus Universitet.

Siden 1981 har han arbejdet som professionel underviser i holistisk spiritualitet, livsværdier og nye paradigmer. Han har i en lang årrække specialiseret sig i arbejdet med interreligiøs dialog og samarbejde, og i mere end 30 år var han initiativtager og leder i foreninger og grupper i holistiske miljøer i Skandinavien.

Søren har i årenes løb deltaget talrige gange på TV og i radioudsendelser om livsværdier og spiritualitet. Han har især undervist i Skandinavien og USA, og har i årenes løb skrevet 16 bøger med emner, der rækker fra spiritualitet, selvudvikling og energipsykologi til kultur, religion og idehistorie, heriblandt bøgerne “Shakespeare Mysteriet” (2010) og “Ildens Rejse” (2012). Han har i de senere år specialiseret sig i udvikling af energipsykologi og identitetsprofiler, og har udviklet en personlig konsultationspraksis med fokus på livsvejledning, energipsykologi og SoulFlow.